Gigtcafeen er et tilbud til dig, der vil dele og drøfte livet med en gigtsygdom – hvordan håndteres smerter, træthed, medicin, lægebesøg osv. På dette møde giver Sine Rønde Fabricius, Sundhedskoordinator og sygeplejerske ved Sundhedscenter Kolding, indblik i, hvad Sundhedscenteret kan tilbyde borgerne, både med og uden henvisning fra egen læge.

Gigtcafeen er et nyt tiltag i Kolding, som planlægges afholdt den første onsdag i måneden fra kl. 15.30-17.30. Vi drøfter egne og andres oplevelser. Der er plads til både nye og mere erfarne gigtramte, ligesom tilknytningen til arbejdsmarkedet kan variere. 

Der planlægges mindre oplæg som input til debat – temaer for disse input drøftes i cafeen.

 
Ved tilmelding til dette arrangement bliver du stillet en række spørgsmål, som vi håber du vil hjælpe os med at besvare. 
 
Svarene giver os indblik i, hvem der deltager i foreningens forskellige tilbud og arrangementer. Vi bruger denne viden til at kunne udvikle og forbedre foreningens mange tilbud til mennesker med gigt. 
 
Læs mere her: https://www.gigtforeningen.dk/det-sker/oplysningspligt/ 
 
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte frivillig@gigtforeningen.dk