Gigtcafeen er et tilbud til dig, der vil dele og drøfte livet med en gigtsygdom – hvordan håndteres smerter, træthed, medicin, lægebesøg osv.
På dette møde lytter vi til en podcast om artrose. Det danner basis for efterfølgende drøftelser om emnet.
Gigtcafeen er et nyt tiltag i Kolding, som planlægges afholdt den første onsdag i måneden fra kl. 15.30-17.30. Vi drøfter egne og andres oplevelser. Der er plads til både nye og mere erfarne gigtramte, ligesom tilknytningen til arbejdsmarkedet kan variere.
Der planlægges mindre oplæg som input til debat – temaer for disse input drøftes i cafeen.
